At arbejde med Marte meo

At arbejde med Marte meo er at arbejde med kontakt

Artiklen er udarbejdet i forbindelse med Nordisk Marte Meo Kongres 2012

Forfattet af Jytte Birk Sørensen[1]

Marte meo handler for mig om et overordnet, men livsvigtigt begreb nemlig: Kontakt. Uddannede Marte meo terapeuter og supervisorer er eksperter indenfor observation, analyse, vurdering og evaluering af kontakt- og samspilsrum. Lige pt skriver jeg på en bog, som kommer til at hedde: ”Dig, mig & vi to”; og den er naturligvis stærkt inspireret af mit arbejde med Marte meo. Bogen er et opgør med de traditionelle iagttagelsesmetoder[2] . Det er metoder, som baserer sig på observationer i praksis uden brug af kamera. Den nye spædbarneforskning og hjerneforskningen har massivt dokumenteret kontaktens betydning for menneskets udvikling og trivsel. Med psykolog Per Lorentzens formulering:” Udgangspunktet for at barnet skal blive en person, som tænker, kommunikerer, lærer og lever et godt liv, er hverken medfødte kognitive eller hjerneorganiske strukturer, som kan være mere eller mindre intakte og velfungerende; eller et struktureret og tilrettelagt omverdensmiljø, som er udformet på grundlag af videnskabelig baseret kundskab om, hvad der fremmer læring og udvikling af færdigheder. Startstedet hvor den enkeltes potentialer begynder at blomstre, er derimod i et følelsesmæssigt ladet forhold mellem barnet ogomsorgspersonerne. …..Vi udvikler færdigheder og personlige egenskaber bedst i en helt speciel og intens kærlighedsaffære med andre mennesker”. [3]

Samspilsrummet er arnestedet for at udvikle sunde følelsesmæssige relationer, som nu dokumenterbart livslangt er grundlaget for sund udvikling, for trivsel og for kompetenceudviklingen generelt. Derfor må vi kvalificere vores observationer af kontakt og samspil[4], og anvende en metodik som alle Marte meo folk har både i hænderne og i hjertet, nemlig interaktionsanalysen. Ved at bruge videooptagelser af samspil gives de hidtil mest optimale muligheder for netop at indfange, analysere og vurdere på en specifik relations udviklingsstøttende indhold. Den simple øvelse: initiativ, respons og reaktion giver mikro informationer om omsorgspersonernes tilbagemelding til barnet og hermed betingelser for barnets selvudvikling. I disse responser ligger uvurderlige oplysninger om relationen til det specifikke barn, tilknytningskvalitet, menneske- og udviklingssyn, omsorgs- og opdragelsespraksis og pædagogik. Og meget meget mere!!!

 

Marte meo er at tænke, observere, analysere, vurdere og agere relationelt

At få større bevidsthed og viden om kontaktens betydning indebærer også, at vi i langt højere grad skal tænke, observere, analysere, vurdere og agere relationelt. Vi kan ikke længere se isoleret på et menneske, og følgelig individualisere udviklingsvanskeligheder. Vi skal inddrage konteksten og især undersøge kvaliteten af barnets interpersonelle relationer, hvori der ligger en guldgrube til at styrke det enkelte individs selvværd, socialitet, selvstændighed, sprog og mestring.[5] Vi ville uden tvivl kunne forhindre, at mange børn og især drenge får en diagnose som ADHD, atypisk autisme mm, da netop videooptagelser af barnet i samspil med dets omgivelser[6] vil kunne give indsigt i, om barnets vanskeligheder kan forklares gennem uhensigtsmæssige samspilsmønstre og med mangelfulde nære følelsesmæssige relationer til følge.  Altså om adfærdsproblemerne kan forklares relationelt, og hvor omgivelserne kan hjælpes til at ændre på uhensigtsmæssige samspilsmønstre og følgelig udvikle nære og varme relationer[7]. En indsats der både er mere menneskeligt udviklende/anerkendende og langt mere økonomisk, på både kort og lang sigt.

Der er mange gyldne øjeblikke og med Lic. Supervisor Pernille Rougs udtryk mange små mirakler i Marte meo. Jeg anvender et enkelt, men meget overbevisende klip på at øve deltagerne i at tænke og observere relationelt.

Bo er 2½ år, meget vitalitetssvækket og alvorlig. Begrænset øjenkontakt, og man får umiddelbart et indtryk af, at han er på vej til at visne. I vuggestuen startes der et Marte meo forløb: Bo skal vitaliseres. Processen går langsom, men fint fremad. I 4. filmning, hvor der leges med lego sammen med en ven og en pædagog. Bo sætter en klods på, og pædagogen følger ved sige med høje glade toner:” god ide Bo, du er sej til lego”. Bo kigger smilende på pædagogen, rejser sig op og slår en kolbøtte. Pædagogen og vennen følger ham, og pædagogen siger med begejstrede toner: ”Du slog en kolbøtte Bo, flot” og Bo reagerer med smile og slår endnu en kolbøtte. Igen siger pædagogen med stor begejstring: ”Wauw en til koldbøtte”. Bo reagerer med at grine højt og kigge på vennen og pædagogen, hvor efter han slår to kolbøtter. Pædagogen følger ved at benævne og positiv bekræfte: ” Du slog to kolbøtter, hvor er du dygtig til at slå kolbøtter”. Bo reagerer med at standse op, smile til og kigge på pædagogen, hvorefter han stolt siger: ”to kolbøtter” og peger glad på sig selv.

Hvis nu pædagogen havde korrigeret, devalueret, ignoreret, kritiseret ville Bo ikke have fået tilført en lille mestringsfortælling (et udviklende narrativ) om sig selv, og det han kan!! Responsen får betydning for, om vi beriger adfærd eller bekriger adfærd!

 

Marte meo er fremtiden!

Om Marte meo står for nye landvindinger, er jeg ikke i tvivl om. Vi har flere års solide erfaringer i at observere, analysere og vurdere på kontaktens validitet og kvalitet, og da forskningen massivt har vist, at kontakt er altafgørende for mennesker uanset alder, handicap, køn, må det føre til, at netop kontakten bliver en vital og essentiel indsatsområde. Jeg opfordrer flere kommuner til eks. at videofilme samspillet i plejefamilier, så vi netop bruger ”ny teknologi” og ny viden som grundlag til at sikre, at det anbragte barn er i udviklingsstøttende relationer.[8] Marte meo folket ved, at lidt forskellige optagelser af forskellige situationer giver grundige og informative oplysninger om barnets udviklingsmuligheder i plejefamilien. Et oplagt supervisionsredskab til at få en god start på forholdet: Videooptagelserne af barnet i samspil med plejefamilien, gør det muligt at give plejeforældrene detaljerede informationer om barnets kompetencer og udviklingsbehov. Og netop den konsekvente brug af videooptagelser gør, at vi løbende kan evaluere og dokumentere udviklingen. Og det er tiltrængt indenfor mange områder, og der slår Marte meo til! Fremtiden er Marte meo!

 

Om at spotte trivsel

På kongressen vil jeg præsentere min nye Trivselslineal, som jeg har udviklet med afsæt i Daniel Sterns selvpsykologi. Den kan ses på min hjemmeside www.dmmc.dk og den udleveres på kongressen. Der vil jeg gennem video illustrere, hvordan linealen kan anvendes generelt indenfor alle omsorgsprofessioner.

 

Hent artiklen her

 


[1] Uddannet socialrådgiver og psykolog. Marte meo supervisor og forfatter.

[2] Marianne Hedegård: ” Beskrivelse af Småbørn” Trine Bech:”Gør jeg det, jeg tror jeg gør?”

[3] Per Lorentzen: ”Slik som man ser noen” Universitetsforlaget 2006 (Min oversættelse).

[4] Ingen er i stand til med det blotte øje at observere 2 personer i samspil.

[5] Gælder selvfølgelig mennesker i al almindelighed

[6] Omgivelser defineres her som både familie og institutionelle omsorgspersoner

[7] I England er første behandlingstiltag for moderat ADHD forældrearbejde. Psykolog nyt nr. 5. 2010 .

[8] En indsats der med fordel kunne bruges mange steder. Så ser vi det ”rigtige” barn på filmen, og ikke det fortalte/refererede barn. Forskning har faktisk vist, at såfremt vi ser et menneske i et positivt syn, ses der mange flere kvaliteter og kompetencer, hvorimod et negativt syn giver begrænsede og ofte kritiserende kommentarer. Definitionen af barnet er fundamental for dets udviklingsbetingelser og vækst.  Jeg har nu forstået, hvorfor man siger kært barn mange navne!

[contact-form-7 404 "Not Found"]