Bryd mønstre med Marte meo metoden

Af Jytte Birk Sørensen, Cand. Scient. Soc. psyk. Og Marte meo supervisor

 

Marte meo er en metode, som fokuserer på samspillets udviklingsstøttende kræfter.  Marte meo betyder ved egen kraft, og referer til, at såfremt vi møder den enkelte bruger på sit udviklingsniveau, vil vi være iværksættere af udviklingsfremmende processer.

Metoden er udviklet med afsæt i det nye spædbarnsparadigme, som bla har dokumenteret, at mennesket er et grundlæggende socialt væsen, og vi formes og udvikles i kontakten. Kontaktmåden og samspilsformen er hermed det mest vitale udviklingsrum, og får radikal indflydelse på brugernes livskvalitet. Den måde, andre møder os på og ikke mindst definerer os, får afgørende indflydelse for livsudfoldelsen, hvilket naturligvis også omfatter mennesker med problemskabende adfærd.

I det følgende vil jeg med afsæt i Marte meo metoden illustrere, hvordan vi ved hjælp af videooptagelser af samspil kan analysere den problemskabende adfærd med henblik på at opnå et større indblik i, hvorfor netop denne adfærd bliver brugerens mestringsstrategi, og ikke mindst, hvordan den gennem et udviklingsstøttende samspil kan ændres til konstruktive adfærdsformer. Kort sagt hvordan får vi brudt med den problemskabende adfærd og skabt nye mønstre for kontakt og trivsel.

Hanne slår, spytter og vil ikke samarbejde 

Hanne er 40 år gammel; hun har Downs syndrom og ingen talesprog, men mange lyde og et tydeligt kropssprog og mimik.

Hanne sidder på Værestedet og er i færd med at male et billede. Hanne skal følges på toilet, da hun ikke selv registrerer behov for toiletbesøg. Pædagogen kommer hen til Hanne og siger med et neutralt tonefald, samtidig med, at hun tager hende i armen, at Hanne skal på toilettet. Pædagogen hiver let i Hanne og siger med et bestemt tonefald: ”Kom så”. Hanne begynder at slå ud efter pædagogen, spytter på hende, for derefter at vende ryggen til hende. Pædagogen sætter sig ved siden af Hanne og siger med et bebrejdende tonefald: ”Du skal komme nu, for ellers tisser du bare i bukserne.” Hanne spytter igen og slår ud, hvorefter hun vender ryggen til og ser meget sur ud. Pædagogen korrekser Hanne med et vredt tonefald: ”Hanne, du må ikke slå og spytte”. Hanne reagerer med at lave vrede grimasser og truer igen. Pædagogen går og siger med ryggen til Hanne i et opgivende tonefald: ”Så må vi prøve senere.” Hanne skuler vredt efter hende. 

Hvad er meningen?

Mennesket er et intentionelt væsen, hvilket vil sige, vi kontinuerlig er optaget af nogen eller noget. I Marte meo regi vil det sige, at alle initiativer er meningsfulde, der findes ikke meningsløse initiativer. Når problemskabende adfærd opstår, må vi prøve at forstå meningen i den tilsyneladende meningsløse og destruktive adfærd. Her er videooptagelser af ovenstående situationer særdeles velegnede, da vi minutiøs kan observere Hannes initiativer, og hvordan hun reagerer på pædagogens initiativer. Vi får gennem observation af Hannes initiativer informationer om hendes ressourcer og udviklingsbehov. Hanne viser, at hun kan koncentrere sig om at male. Hun er optaget af noget. Hun kigger ikke op, da pædagogen kommer, hvilket indikerer, at hun ikke har positive forventninger til sin omverden. Hendes kontaktpotentialer er generelt svækkede, hvilket kan resultere i, at den problemskabende adfærd yderligere forværres. Hanne kan tydeligt give udtryk for, hvad hun vil og ikke vil gennem gestik, mimik og kropssprog.

Hannes initiativer viser, at hun skal støttes i at udvikle mere selvfølelse og have positive forventninger til sine medmennesker. Udviklingsbehov, som kun kan styrkes gennem et udviklingsstøttende samspil.

Marte meo kommunikation kan bruges på alle

Marte meo er udviklet gennem observationer af det tidlige forældre – barn samspil; en samspilsform, som har vist sig at indeholde en række generelle samspilsprincipper, som i særlig grad er fremmende for trivsel, udvikling og livskvalitet[1]. De kaldes for Marte meo principper, og definerer hvad et udviklingsstøttende og anerkendende samspil bør indeholde[2]. Et udviklingsstøttende samspil vil være mestringsfremmende uanset alder, diagnose og kontekst.

Det tidlige samspil er i sin matrix karakteriseret af gensidighed og et følelsesmæssigt engagement, og denne viden kan transformeres over på andre typer af relationer med henblik på at understøtte og vitalisere oplevelsen af at være sig selv og være sig selv sammen med andre. Hanne har behov for at få styrket oplevelsen af gensidighed og et positiv følelsesmæssig engagement, som vil bane vejen for større selvfølelse og positive forventninger til andre.

Marte meo principperne er udviklet til brug af video, hvilket muliggør, at vi nøje kan analysere samspillets udviklingsstøttende principper, og hvilke der med fordel skal optimeres for at styrke Hannes sunde udviklingsproces og livskvalitet. De betegnes som følgende:

  • At følge brugerens initiativ
  • Positiv bekræfte brugerens initiativ
  • Sætte ord på egne og brugerens initiativer
  • Turtagning
  • Positiv ledelse: som omfatter god og tryg stemning, struktur som er tilpasset brugerens udviklingsniveau

Når vi følger Hannes initiativer, viser vi respekt for og indlevelse i hendes univers, og vi lærer hende at kende som menneske. Det vil styrke Hannes selvfølelse, initiativlyst og glæde ved samvær.

Når vi positiv bekræfter Hannes initiativer ved at rose, det hun gør og komme med opmuntrende og opløftende tilkendegivelser af hendes væren og gøren, vil hun blive styrket i oplevelsen af at være betydningsfuld og værdsat. Lysten til at være sammen med andre og samarbejdskompetencer vil udfoldes.

Når vi sætter ord på egne handlinger, skaber vi struktur, forudsigelighed og tryghed, som er forudsætningen for, at Hanne kan samarbejde. Når vi sætter ord på hende, lærer hun at registrere sig selv, og hun stimuleres generelt verbalt ved at få koblet sprog på både sine handlinger og følelser.

Når vi laver turtagning, inddrager vi også Hannes perspektiv, så der skabes mulighed for dialog og forhandling, hvor begge inddrages. Vi tager ture, som handler om at skiftes til at være aktør og reaktør på hinandens udspil. Det vil stimulere Hannes egne initiativer samt hendes sociale kompetencer.

Når vi udøver positiv ledelse, som handler om udførelsen af en konkret opgave, eksempelvis, hvor Hanne skal på toilettet. Her drejer det sig om at skabe en rar og tryg stemning, da mennesker samarbejder og lærer bedst i trygge og venlige relationer. Hanne vil få udviklet positive forventninger til både mennesker og de opgaver, hun skal samarbejde omkring. Strukturen skal matche Hannes udviklingsniveau, hvilket vil sige, at hun bliver guidet til at samarbejde om opgaven, så hun forstår, hvad der skal foregå. På den måde lærer hun nye adfærds- og samarbejdsformer. Endelig skal der ved opgaveprægede samvær også være fokus på kontakten. Når mennesker behandles som en opgave, bliver vi objektgjorte, og vi reagerer ofte negativt eller apatisk. Når kontakten er vigtigere end opgaven, bliver vi subjektgjorte, og vi samarbejder frem for modarbejder. Husk vi er dybt sociale væsener, som fordrer at blive behandlet som et menneske for at blive menneskelige.[3]

Hvorfor slår og spytter Hanne?

Laver vi en Marte meo analyse af pædagogens samspil med Hanne får vi følgende indsigter i pædagogens samspilsform:

 

Pædagogen kan

Følge initiativ ”Hanne du må ikke slå”

Sætter ord på, hvad Hanne skal

Laver struktur ved at sige, hvad Hanne skal og konsekvensen af ikke at samarbejde

Sætte ord på egne initiativer, ”så må vi prøve senere”

Sætte ord på hvad Hanne ikke må

Fokus på opgaven

Pædagogen skal gøre mere af

Følge Hannes initiativer

Positiv bekræfte Hanne

Sætte flere ord på Hannes handlinger og følelser

Turtagning

Skabe en god og tryg stemning

Sætte ord på, hvad Hanne gerne må, dvs have fokus på mestring

Have fokus på både kontakt og opgave

 

Pædagogens samspilsform viser, at hun primært er optaget af opgaven. Hanne bliver objektgjort, og hendes initiativer viser både i handling og følelse, det bryder hun sig ikke om. Der er ingen kontakt mellem dem. I Marte meo siger vi først kontakt så opgave og med en kontinuerlig rytme af kontakt og opgave. I forhold til Hanne vil det sige at følge hendes initiativ, hun sidder og maler. Pædagogen kan følge og positiv bekræfte Hannes initiativ ved at sige: ”Hej Hanne, jeg kan se, du sidder og hygger dig, sikke fine farver du bruger”. Her er Hanne i centrum, hun er et subjekt, hun bliver værdsat. Mennesker med problemskabende adfærd bliver ofte kun defineret negativt, hvilket forhindrer muligheden for at bryde mønstre, da de kun udvikler nye kontaktformer ved at blive mødt på nye måder. Nu skal vi se på en ny optagelse, hvor pædagogen over en periode på 14 dage har arbejdet med at møde Hanne på en udviklingsstøttende måde.

Pædagogen kommer hen og sætter sig ved siden af Hanne. Hun kigger på Hannes tegning og kommenterer den rosende. Hanne kigger kort på pædagogen og smiler lidt. Hun vender ryggen til et kort øjeblik, kigger så på sin tegning og dernæst på pædagogen. Pædagogen møder Hanne med et smilende ansigt, og Hanne smiler igen. Kort efter giver hun ledsaget af ivrige lyde pædagogen et stykke papir og en farveblyant. Pædagogen takker med glade toner og begynder at tegne. Hun fortæller, at hun som Hanne godt kan lide at tegne, og de kan jo fortsætte, når Hanne har været på toilettet. Hanner nikker og fortsætter med at tegne. Et halvt minut senere rejser Hanne sig, ser på pædagogen og tager smilende hendes hånd, og sammen går de ud på toilettet. Hanne smiler, har glade lyde og klapper pædagogen på hånden.

I den anden sekvens tager pædagogen kontakt, og Hanne reagerer ved at invitere til fælles aktivitet. Der udveksles smil, øjenkontakt, handlinger, følelser og intentioner. Kontakten er præget af gensidighed og et varmt følelsesmæssigt engagement. De er ligeværdige i kraft af, at de mennesker, men de er ikke ligestillede. Hanne har behov for udviklingsstøttende kontakt og omsorg. Når pædagogen følger, positivt bekræfter, benævner egne og Hannes initiativer, tager ture og udøver positiv ledelse vil Hanne opleve sig respekteret og anerkendt, som den hun er. Hun får ligeledes erfaringer med, at mennesker kan påvirke og dele med hinanden, som udvider potentialerne for udvikling, læring og livskvalitet.      

Samspilsmåden er ikke løsningen på al problemskabende adfærd, men den er fundamental for dannelsen af nye kontaktmønstre.

 

[1] De første seks måneder  af Daniel N. Stern (1979). Hans Reitzels Forlag.

[2] Marte meo metodens teori og praksis af Jytte Birk Sørensen. (2002) Systime Academic.

[3] Det særligt menneskelige Redigeret af Asger Neuman. (1994). Hans Reitzels Forlag (s.59-105)..